Overnatning

Overnat efter julefrokosten

Lad bilen stå

Overnat og få fuldt udbytte af festen

Efter julefrokosten på Gl. Skovridergaard eller i Orangeriet tilbyder vi overnatning i vores flotte værelser. Efter en god nats søvn står I op til en lækker morgenbuffet.  Check ind fra kl. 14 og bliv til kl. 10 mandag-lørdag og kl. 11 om søndagen. 

Book direkte i vores online booking eller ring til os på 87 22 55 00 og hør mere om mulighederne

Gl. Skovridergaards værelser

Gl. Skovridergaards 65 værelser er beliggende i Gammelgården fra 1798, hovedbygningen fra 1903 og Gul Fløj fra 1967. Værelserne i hovedbygningen og Gammelgården er alle forskellige i størrelse og derfor individuelt indrettede med alle moderne bekvemmeligheder. De fleste værelser har udsigt til parken. Værelserne i Gul Fløj er mere ens i størrelsen og har alle balkon mod parken.

Værelserne i hovedbygningen blev renoveret i 2015, hvor også værelserne i Gul Fløj fik et løft. Værelserne i Gammelgården blev renoveret i 2016. Renoveringerne gennemføres naturligvis med stedets sjæl og historie for øje, så vi har for eksempel bevaret og renoveret de oprindelige skriveborde og sat dem sammen med nye møbler. 

Langt størstedelen af vores enkeltværelser er med en 140 cm bred seng og kan derfor også anvendes som dobbeltværelser. Resten af enkeltværelserne har en 120 cm seng. Derudover tilbyder vi dobbeltværelser, junior-suiter og efter renoveringen også en suite i Gammelgården.