Ophold

Søg
Close this search box.
Booking
Ankomstdato
Afrejsedato
VoksneVoksne: 1
BørnBørn: 0
calendarKampagnekode:

Ferie og afslapning

Ophold i smukke, rolige omgivelser

Trænger I til et afslappende hotelophold med fysisk og mental genopladning fra en travl hverdag, er Gl. Skovridergaard det oplagte valg. Beliggenheden tæt på by og natur er enestående, og uanset om jeres ophold er miniferie, weekendophold, gourmetophold, golfophold, kunstophold eller øvrige ophold, finder I hos os de perfekte rammer til et ophold for to.

Som gæster på Gl. Skovridergaard fornemmer I roen fra tiden som Kuranstalt. De smukke historiske bygninger og den store gamle park emmer af sjæl og charme, og I vil opleve værtskab og gastronomi på højt niveau. Hotellet er indrettet med skøn kunst og klassisk dansk møbeldesign i kombination med nyt. I kan gå på opdagelse i vores bibliotek og fordybe jer i en bog. Måske vil I hellere slappe af på værelset, i stuen eller baren. Vi kan også tilbyde sauna og et mindre motionsrum. I parken er der mulighed for afslapning i haverummene, loggiaen, liggehallen, væksthuset, osv. I kan også prøve kræfter med clockgolf eller petanque-banen.

Gl. Skovridergaard er med andre ord jeres mulighed for at få et par afstressende dage med oplevelser tæt på by og natur. Hotellets beliggenhed – i udkanten af skoven og med egen park, tæt på søerne og alligevel i gåafstand til Silkeborgs charmerende midtby – er helt unik. Gå eller løb fx en dejlig tur i skoven eller tag en dukkert i Almindsø, som byder på noget af Danmarks reneste vand. Under jeres ophold er I også velkommen til at låne vores cykler til en tur i det dejlige nærområde. Museum Jorn, Hjejlens anløbsbroer og mange andre af Silkeborgs andre oplevelser er også helt tæt på.

Læs mere om de forskellige muligheder for ferieophold på Gl. Skovridergaard i Silkeborg, som vi har skræddersyet til jer.

Receptionen

Receptionen er døgnbemandet, og vi hjælper gerne med praktiske informationer og forslag til aktiviteter i omegnen. Her kan I også købe drikkevarer, snacks og enkelte kioskvarer.

Ønsker I hjælp med bagagen ved ankomst eller afrejse, så kontakt os venligst i forvejen.

Hund

Hunden er velkommen på Gl. Skovridergaard mod et gebyr på 195 kr.  pr. nat (Ved én hund. Ved flere hunde på samme værelse vil prisen være kr. 195 pr. hund)

Vi skal dog vide besked på forhånd, da der er tale om et begrænset antal værelser, hvor vi tillader hund.

Parkering

Gl. Skovridergaard har egen stor P-plads, hvor I gratis kan parkere bilen.

Ladestander

Som gæst hos os har du desuden mulighed for opladning af din elbil på vores afmærkede parkeringspladser.
Opladning foregår via Norlys, hvortil der skal downloades en app. 

Se mere her: 
Sådan oplader du din elbil, når du er på farten

Få opdateringer og specielle tilbud!

Vind en middag for to i Orangeriet

Tilmeld dig Gl. Skovridergaards nyhedsbrev, og deltag i lodtrækning om en 5-retters menu inkl. vinmenu for to personer.