Gavekort

Gourmet Rally 2019

​Du kan nu sikre dig billet til Gourmet Rally 2019, som afholdes lørdag den 14. september. 

 

Gourmet Rally 2019 afholdes lørdag den 14. september, hvor vi samtidig kan fejre jubilæum, det er nemlig tiende gang der afholdes Gourmet Rally!


Det første Gourmet Rally, og de to efterfølgende, handlede i sin enkelthed om livsnyderi, med natur, vin og gastronomi. Hvilket igennem alle årene, har været essensen af Gourmet Rally – og det vil det også være fremover.

  • 2013 var første gang Gourmet Rally havde et særligt tema, dengang var det ”Nyfortolkning af mormors mad”.
  • 2014 bød på ”Cobra, kunst og Jorn” i forbindelse med 100 året for Asger Jorns fødsel.
  • 2015 blev der kokkereret under temaet ”Nyfortolkning af Gl. Skovridergaard Klassikere”.
  • 2016 var året vi fejrede ”Danmarks Største vejfest” i Silkeborg, da vi i Gourmet Rally weekenden fik direkte motorvejsforbindelse til Herning i vest og Aarhus i øst. Så her blev serveret alverdens Street food på en fantastisk sensommerdag.
  • 2017 var Kulturhovedstads år i hele Region Midtjylland og Gourmet Rally var optaget i det officielle program for ”Europæisk Gastronomiregion 2017” – temaet var naturligvis: Gourmet, kunst og kultur.
  • 2018 var året hvor European Tour Golfturneringen ”Made In Denmark” gæstede Silkeborg weekenden før Gourmet Rally – så vi lånte temaet ”Made In Denmark” og arrangerede et Gourmet Rally med udgangspunkt i danske egne og deres lokale råvarer.
  • 2019 bliver, som de allerførste år med Gourmet Rally, uden decideret tema. Vi vælger nemlig de bedste retter ud, fra de forgangne 9 Gourmet Rallys, sammensætter dem på ny og serverer dem med tilhørende drikkevarer i vores smage-pavilloner på den smukke 6,5 km lange spadseretur rundt om Almind Sø (start og mål på Gl. Skovridergaard).

Deltagerne sendes afsted i grupper af ca. 30. Første gruppe sendes afsted kl. 10.00 og i løbet af dagen har omkring 450 deltagere været på årets unikke Gourmet Rally.


Ved hjemkomsten vil der traditionen tro være markedsplads i Havesalen, med mulighed for at købe flere af dagens mange specialiteter og vine. I Havesalen serveres kaffe, dessert og kage og der udleveres et Gourmet Rallyquizhæfte, med mulighed for at vinde mange forskellige og spændende præmier. Endelig får deltagerne et opskriftshæfte med nogle af rutens retter med hjem, så man hjemme kan finde ind til sin indre ”gourmet-kok”.

Pris: kr. 595,00 per deltager for hele arrangementet

Praktik og tilmelding

Vi sender grupper på ca. 30 personer af sted hvert 20. minut fra kl. 10.00. Vi forventer at sende sidste hold af sted kl. 15.00. Der tilmeldes efter først til mølle princippet.

Ønsker du at købe billetter til et helt hold, f.eks. som firmafest eller familie-komsammen, så kontakt Gl. Skovridergaard telefonisk på tlf. 8722 5500.

Når du har købt din deltagelse i vores netbutik, vender vi snarest muligt tilbage med en bekræftelse på din deltagelse.

Kom gerne med ønske til start-tider under bemærkninger.

Pris pr. person
Gourmet Rally og marked  595,00 kr.
5-retters menu i Orangeriet, fredag d. 13. september 2019 495,00 kr.
Høstbuffet, lørdag d. 14. september 2019 295,00 kr.


Tilmelding til Gourmet Rally 2019 er bindende. 

Vælg et produkt

Indkøbskurv

Der er ingen varer i din indkøbskurv.

Ejerforhold og betaling
Både Gl. Skovridergaard og webshoppen på glskov.dk drives af:

Ferskvandscenteret Selvejende Institution
Vejlsøvej 51
8600 Silkeborg

CVR.: 10691133

Spørgsmål vedr. din ordre, betaling, produkter mm. på telefon 87225500.

I butikken kan du betale med Dankort, Visa og Mastercard.

Læs Handelsbetingelser