Historie

Gl. Skovridergaards historie

Med Silkeborgs næstældste bygning - Gammelgården - er stedets historie en væsentlig del af Silkeborgs historie.

Marienlund

Silkeborg Hovedgårds ejer, landsdommer Henrik Muhle Hoff, opførte omkring 1798 stuehuset med henblik på at etablere et skoleholderseminarium. Han kaldte ejendommen Marienlund efter sin hustru, Marie. Navnet kan stadig ses i vejnavnet, Marienlundsvej. Planerne blev imidlertid aldrig ført ud i livet, fordi skæbnen indhentede den driftige og dygtige landsdommer. Efter Englandskrigene i starten af 1800-tallet og statsbankerotten i 1813 gik Henrik Muhle Hoff fallit og døde i fattigdom i 1817.

Silkeborg bliver til

Herefter henlå den afsides beliggende ejendom, indtil staten overtog den med det store jordtilliggende i 1823. Silkeborg by var på det tidspunkt praktisk talt ikke-eksisterende, så Marienlund er en af Silkeborgegnens absolut ældste bygninger. Det var først, da Michael Drewsen i midten af 1800-tallet så mulighederne i at starte papirfabrikation ved søerne, at hjulene kom i gang i Silkeborg. Det var i øvrigt også denne Silkeborgs første “iværksætter”, der fik bygget hjuldamperen “Hjejlen” på B&W til rekreative udfoldelser på søerne.

Skovridergård

Gl. Skovridergaard blev først skovridergård i 1847, dog stadig under navnet Marienlund. Det var jo først efter, at den blev nedlagt som skovridergaard, den kunne kaldes “gammel skovridergaard”. Den første skovrider var N. E. Svanenskjold. Han afløstes i 1851 af Carl Chr. Klüwer, der spillede en stor rolle i Silkeborgs nybyggerliv.

Kongelig residens

Som den lokale kongelige embedsmand blev det således Klüwers pligt at tage sig af Kong Frederik VII og Grevinde Danner under deres sommerbesøg bl.a. ved Hjejlens indvielse i 1861. Marienlunds jorder strakte sig helt ned til åen, hvor der blev bygget egen bro, så Hjejlen kunne lægge til. Kongen boede på Marienlund, når han var på jagt i Silkeborgskovene, og et værelse i den gamle gård hedder stadig “Kongeværelset”. Klüwer gav navn til den kanal, han lod grave gennem til Avnsøerne - Klüwers Kanal. Den sidste skovrider på marienlund blev J. A. C. Bryndum fra 1882 til 1899, hvorefter der blev bygget en ny skovriderbolig.

Fattiggård?

Kommunen overtog Marienlund for en kort periode, hvor der var planer fremme om at anvende ejendommen som fattiggård. Det fremgår af Silkeborg Folkeblad fra d. 23.juni 1899, at “kommunen har købt Marienlund for et beløb af 42.000 kr.”. Ejendommen var på daværende tidspunkt på 61 tdr. land + 2 englodder på 7,5 og 5 tdr. land. Belåningen blev diskuteret. Det er beskrevet, at Statsanstalten, der “havde knapt med penge”, tog 4% i rente, og Landmandsbanken, der “havde rigeligt med penge” tog 4,5%.

Sanatorium

Men allerede i 1901 solgte kommunen til plantør Hvalsø, der igen i 1903 afhændede Marienlund til Høegh Guldberg. Professor Sophus Bang, som var overlæge på Tuberkulosesanatoriet, så mulighederne i stedets beliggenhed. Han tegnede og opførte et privatsanatorium, der i dag udgør det midterste af den nuværende hovedbygning. Da professoren i 1913 flyttede til København, drev fru Høegh Guldberg sanatoriet videre en overgang, indtil et lokalt konsortium købte Marienlund den 22. februar 1914.

Militær garnison

Mændene bag konsortiet var direktør N. A. Sørensen, landinspektør Axel Kristiansen, murermester J. Kornerup Bang og bankdirektør J. Asmussen. Kort efter udbrød 1. verdenskrig, og det var hensigten at benytte ejendommen til en garnison af 100 soldater, indkaldt til sikringsstyrken. Men planen blev opgivet igen, da der kort før indkvarteringen udbrød fåresyge i byen.

Kuranstalten “Gl. Skovridergaard”

Kornerup Bang meldte sig i øvrigt som frivillig i krigen på engelsk side, men faldt. I 1915 blev hans andel i konsortiet overtaget af lægen dr. P. C. Bjerregaard, og allerede den 1. juli åbnedes “Kuranstalten Gl. Skovridergaard” med Bjerregaard som kurlæge. Det blev et hyggeligt hjem for de 25 kurgæster, der på det tidspunkt var plads til. Kuranstalten var i starten beregnet for folk med lidelser som nervesygdomme, gigt og reumatisme. Og man havde gode resultater med forskellige medicinske bade og lysbade.

Udvidelser

Det viste sig hurtigt, at der var et stort behov for kuranstalten, og allerede det første år måtte kapaciteten udvides fra 25 til 40 senge. P. C. Bjerregaard virkede som overlæge til sin død i 1926, hvor han efterfulgtes af dr. Viggo Starcke. I 1928 udvidedes Gl. Skovridergaard med den store østfløj, og endnu 16 værelser kom til, da vestfløjen blev opført i 1940. Bygningen er løbende blevet renoveret og ombygninger og tilbygninger udført i overensstemmelse med de skiftende formål. Med årene udviklede behandlingerne sig i takt med nye medicinske landvindinger, og stedet blev meget eftertragtet som kursted med tilbud som: Kulsyrebade, Skotsk Douche, kviksølvkvartslys, galvanogymnastik og vibrationsmassage.

Hærværk

I 1943 blev Gl. Skovridergaard beslaglagt af tyskerne og først genåbnet i 1946. Det var desværre nødvendigt at foretage omfattende restaureringer som følge af værnemagtens hærværk. Landinspektør Kristiansens enke, der var direktør efter krigen, gjorde et stort arbejde for at få stedet på fode igen, og hendes søn Ib Kristiansen blev ny kurlæge. 
Gl. Skovridergaard blev igen et sted, hvor kurgæster og rekonvalescenter søgte hen i stort tal, og i 1964 måtte man f.eks. afvise 1500 gæster.

Fra kursted til kursussted

Omkring 1978 var interessen dalende for danske kurophold, og sammen med dårligere refusionsregler førte det til, at gæsterne svigtede det gamle kursted, og det måtte udbydes til salg. Venstres Ungdom købte Gl. Skovridergaard til kursussted og opførte foredragssalen. Købesummen var, siden kommunen havde købt det 80 år tidligere, steget med knap 10 mio. kr. Når VU ikke kunne fylde bygningen, var det planen at leje den ud til andre kursusarrangører og til ferieophold. Men det lykkedes ikke at skaffe tilstrækkelige midler til driften, og i 1983 solgtes hele komplekset til Hærens Konstabel- og Korporalforening for 12 mio. kr. Militæret rykkede ind - igen, men denne gang udbrød der hverken fåresyge eller hærværk.

Jyske Banks kursuscenter

Jyske Bank var gennem årene vokset og havde et stadigt stigende behov for større kursusfaciliteter. Det var bankens driftige skaber og ordførende direktør, Poul Norup, der så mulighederne i at gøre Gl.Skovridergaard til en 1. klasses kursusejendom. Banken købte ejendommen i 1986 og renoverede den for et tocifret millionbeløb. I 1999 blev den nye ”Havesal” samt ”Galleriet” taget i brug og i 2005 åbnede det nye køkken og Restaurant Orangeriet. Med den smagfulde indretning og de moderne kursuslokaler er Gl. Skovridergaard i dag et særdeles attraktivt kursuscenter.

En lykkelig skilsmisse

Efter længere tids forhandlinger og hjulpet på vej af finanskrisen overtages driften i 2009 af den mangeårige direktør Margit Coulthard. Bankens engagement i kursuscentret var faldende og tiden var inde til at skrive et nyt kapitel i Gl. Skovridergaards historie, hvor dørene igen kunne åbnes for individuelle gæster.

Ferskvandscentret tager over

I 2015 blev der indgået aftale med Ferskvandscentret om overtagelse af forpagtningen. Ferskvandscentret driver i forvejen det 3-stjernede hotel med 4stjernet konference, Vejlsøhus Hotel & Konferencecenter, og de to nabohoteller, som altid har haft et godt samarbejde om fleksible og professionelle løsninger for stedernes gæster, kan dermed få endnu større gavn af hinandens kapacitet og muligheder.