Overnatning

Overnatning i Silkeborg

Gl. Skovridergaards 65 værelser er beliggende i Gammelgården fra 1798, hovedbygningen fra 1903 og Gul Fløj fra 1967. Værelserne i hovedbygningen og Gammelgården er alle forskellige i størrelse og derfor individuelt indrettede med alle moderne bekvemmeligheder. De fleste værelser har udsigt til parken. Værelserne i Gul Fløj er mere ens i størrelsen og har alle balkon mod parken.

Værelserne i hovedbygningen blev renoveret i 2015, hvor også værelserne i Gul Fløj fik et løft. Værelserne i Gammelgården renoveres i løbet af 2016. Renoveringerne gennemføres naturligvis med stedets sjæl og historie for øje, så vi har for eksempel bevaret og renoveret de oprindelige skriveborde og sat dem sammen med nye møbler. 

En god nats søvn

Langt størstedelen af vores enkeltværelser er med en 140 cm bred seng og kan derfor også anvendes som dobbeltværelser. Resten af enkeltværelserne har en 120 cm seng. Derudover tilbyder vi dobbeltværelser, junior-suiter og efter renoveringen også en suite i Gammelgården. 

  • Alle værelser er udstyret med levende planter, lækkert sengelinned og bløde moskusdundyner, så du kan få din skønhedssøvn.
  • Alle værelser har toilet og brusebad, hårtørrer og make-up-spejl - enkelte værelser har badekar
  • B&O-TV på alle værelser
  • El-kedel så du kan lave te og kaffe, når det passer dig
  • Alle værelser har strygejern og -bræt
  • Juniorsuiterne har sofagruppe og minibar
  • Yderligere drikkevarer kan købes i receptionen døgnet rundt
  •  Gratis trådløst fibernet overalt på Gl. Skovridergaard – værelser, lokaler og parken
  • Rens/vask-service: Aflever dit tøj i receptionen inden kl. 8 og få det retur samme dag.
  • Check ind kl. 14.00.
  • Check ud kl. 10.00 i mandag-lørdag og kl. 11.00 søndag og helligdage.

Gl. Skovridergaard er et røgfrit hotel og mødecenter. Al rygning henvises til loggiaen.

Restaurant Orangeriet

Orangeriet er vores uhøjtidelige a la carte restaurant, hvor vi inviterer indenfor til en afslappet gourmetoplevelse. Oplev årstidens smagfulde retter i moderne og nordisk stil, tilberedt fra bunden og gerne af lokale råvarer.

Restauranten er åben mandag til lørdag fra kl. 18. og kokkene tager imod bestilling til kl. 21.00
Husk at bestille bord, gerne allerede når I booker opholdet eller senest i receptionen ved ankomst.