Hotel & ophold

Nyd et hotelophold i Silkeborg

Som gæst på Gl. Skovridergaard fornemmer du roen fra tiden som Kuranstalt. Du vil opleve værtskab og gastronomi på højt plan.

Vi har indrettet os med skøn kunst og klassisk dansk møbeldesign i kombination med nyt. Lige udenfor døren findes vores store park med mulighed for afslapning i haverummene, loggiaen, liggehallen, væksthuset osv. I kan også benytte jer af clockgolf eller petanque-banen.

Vores beliggenhed i udkanten af skoven inviterer til en spadsere- eller løbetur. F. eks. er turen rundt om Almind sø ca. 5 km, og der er i øvrigt to badestrande ved Almind sø. Du er også velkommen til at låne en af vores cykler, uanset om turen går i skoven eller til midtbyen, som blot er 1,5 km fra hotellet.

Uanset om dit besøg hos os er i forbindelse med fritid eller erhverv, så er Gl. Skovridergaard din mulighed for fysisk og mental genopladning fra en travl hverdag.

BW Premier Collection

Gl. Skovridergaard er med i den lille eksklusive hotelkæde BW Premier Collection, som hører under verdens største hotelfamilie, Best Western. Det betyder, at du kan optjene Best Western Rewards-point, når du bor hos os – se mere om Best Western Rewards  

Reception

Receptionen er døgnbemandet, og vi hjælper gerne med praktiske informationer og forslag til aktiviteter i omegnen. Her kan du også købe drikkevarer, snacks og kioskvarer. 
Ønsker du hjælp med bagagen ved ankomst eller afrejse, så kontakt os venligst i forvejen.

Parkering

Gl. Skovridergaard har egen stor P-plads, hvor du gratis kan parkere din bil.

Hund

Hunden er velkommen på Gl. Skovridergaard mod et gebyr på kr. 500,00, men fortæl os det venligst på forhånd - da der er tale om et begrænset antal værelser, hvor vi tillader hund.